fsb HJEM runder den første halve milliard

I sidste uge underskrev partnerskabet fsb HJEM kontrakt om renovering af renovering af fsb Klerkegården i indre by. Aftalen markerede en stor milepæl i partnerskabssamarbejdet, som nu har underskrevet aftaler for en halv milliard kroner.

”Vi har brugt en del tid på at løbe partnerskabet i gang og lande rigtigt i vores aftaler” udtaler Per Vedel Brøndsted, porteføljeansvarlig fra NCC ”Fra udbuddet og efterfølgende vores tilbud blev formuleret, til i dag, hvor vi er i fuld gang med at realisere opgaver under aftalen, har byggebranchen fået et helt nyt aftalekompleks"

Med aftaler for en halv milliard kroner kommer fsb HJEM til at få berøring med beboere i mere end 1700 af fsb’s boliger.

///

fsb HJEM er et strategisk partnerskab, som på tværs af traditionelle faggrænser og på tværs af projekter, skaber læring til gavn for både fsb’s beboere og branchen. fsb HJEM er baseret en fælles forståelse for det almene boligmarkeds vilkår og udfordringer. Partnerskabet består af fsb, NCC, COWI, RUBOW arkitekter og Smith Innovation.