fsb vil have tryghed for beboerne!

fsb vil have tryghed for beboerne - Det er det overordnede mål for fsb HJEM 

Lone Zeeberg Nielsen, bygge- og udviklingschef hos fsb, fortæller om hvordan strategiske partnerskaber gavner beboerne i det almene i Værdibygs julekalender.

"I fsb har vi valgt at arbejde med et strategisk partnerskab af flere årsager. Strategiske partnerskaber er vigtige, dels for at styrke samarbejdet mellem de parter der arbejder med vores byggesager, rådgivere og entreprenører, og dels for samtidig at komme tættere på processen selv.  

En anden vigtig overvejelse har været at  en større sikkerhed i forhold til tidkvalitet og økonomi. Vi forventer, at dette kan opnås, når alle aktører arbejder tæt sammen helt fra starten af et byggeprojekt.  

Vi har også ønsket, at projekterende og udførende kommer tættere på beboerne i vores boligafdelinger. Vi håber, at det skaber tryghed om byggeprojektet. Jeg mener at det er vigtigt at de bygherreorganisationer, der ønsker at arbejde på denne måde, er opmærksomme på, at ”one size doesn´t fit all”. Derfor skal man tage udgangspunkt i egen organisations behov og særlige kendetegn. Samtidig tænker jeg at mindre organisationer, med en lille portefølje af projekter, måske kan gå sammen om et fælles udbud og etablere et fælles partnerskab. Jeg synes der er mange muligheder og glæder mig til at følge udviklingen."  

Du kan se julekalenderen her.

///

fsb HJEM er et strategisk partnerskab, som på tværs af traditionelle faggrænser og på tværs af projekter, skaber læring til gavn for både fsb’s beboere og branchen. fsb HJEM er baseret en fælles forståelse for det almene boligmarkeds vilkår og udfordringer. Partnerskabet består af fsb, NCC, COWI, RUBOW arkitekter og Smith Innovation.